Axel Poulsen
1887-1972


Titel:
Frihedsmonumentet

Datering:
Udført 1952, opstillet 5. maj 1954

Materiale:
Bronze

Mål:
Højde 2,5 m over sokkel

Placering:
Gentofte Rådhus. Under Kongeegen

Granitsoklen bærer indskriften: Lad de faldne / folkets bedste / som gav Danmark frihedsdaaben / række vilje / tro og vaaben / til de næste. 1940-1945.
   Til minde om Danmarks befrielse efter besættelsen 1940-1945 udførte Axel Poulsen denne naturalistiske skulptur, som betoner det indholdsmæssige: den døende heroiske mandsfigur, som giver kampen videre til den oprejste yngling med sværdet.
   Kompositionen er en klassisk opstilling, hvor forsiden af skulpturen spiller den afgørende rolle.
En fortællende skildring, i en enkel symbolik –
ikke uden patos – som også kendes fra kalkstensmonumentet i Mindelunden i Ryvangen.
Stor gengivelse af skulpturen Tilbage til Kunstnerindex