Henrik Starcke
1899-1973


Titel:
Løve

Datering:
Udført 1959, opstillet 15. februar 1960
ved Bakkegårdsskolens 25 års jubilæum

Materiale:
Stentøj

Mål:
1 m x 1,55 m over sokkel

Placering:
Bakkegårdsskolen

Lige efter indgangen tager løven imod, højt hævet på sin sokkel. Ikke som et frygtindgydende rovdyr men venligt og humoristisk med poten på bolden, mens den holder øje med det hele.
   Henrik Starcke var uddannet som maler, men fandt sin personlige udtryksform i en fantasifuld, fabulerende billedhuggerkunst. Han havde forkærlighed for utraditionelle og overraskende materialer.
   Løven er udført i stentøjsmosaik af store skår af glaseret stentøj, hvor kroppen fremstår i en lys naturfarve, manke, halespids, øjne, næse, mund og kløer i en fin blå farve. Sans for humor og leg med stoffet skaber denne charmerende dyrefremstilling.
Stor gengivelse af skulpturen Tilbage til Kunstnerindex